Der er kommet en ladestander på gæsteparkeringen. Der kan lades to biler af gangen, da det er en station med to udtag.

Sådan kommer du i gang med at oplade
Her er en oversigt over hvordan du kommer i gang med at oplade. Den er kopieret fra Nortec’s folder.
For at komme i gang med at bruge ladeløsningen skal du oprette en bruger i app’en Nortec Go.

- Download Nortec Go
Hent appen Nortec Go i App Store eller på Google Play.
Har du allerede Nortec Go appen? Så skal du slette den gamle og downloade den nye version. - Opret bruger
Når du har hentet appen, skal du oprette en bruger. - Join et team
Under menuen ‘Mig’ skal du vælge ‘Teams’ og trykke på knappen ‘Opret eller deltag i et Team’ og herefter på ‘Deltag i et team’.
Indtast nu denne unikke Join-kode: 163754-e-0166 - Vælg betalingsmetode
Vælg nu, om du ønsker at betale med Dankort, MobilePay eller en tredje metode.
Brug for hjælp?
nortec.dk/kundeservice
70 256 256
Mere om ladestanderen
Vi har ikke strikse regler omkring parkering af biler på de to ladepladser, men det er klart at det ikke er en god ide at tage de to ladepladser til normal parkering. Så indtil videre må vi bare se hvordan det bliver, og håbe at man kun bruger de to ladepladser til opladning.
Jeg vil dog tillade mig at placere en kopi af dette lille brev i forruden på biler der står parkeret der uden at lade. Det synes jeg er mest fair over for Nortec der har stået for at sætte dobbelt-laderen op gratis, og de skal gerne have en fair chance for at hente den investering hjem over de 10 år hvor dobbeltladeren skal stå der.
Vi deler denne lader med resten af Brøndsted Grundejerforening. Det er sandsynligt at der kommer flere ladere Brøndsted, og der arbejdes i den retning fra et lader-udvalg i Grundejerforeningen.
Man må gerne dele joinkode med sine gæster så de kan lade mens de besøger os, men det er ikke idéen eller intentionen at det er en generel tilgængelig lader som fx. dem man finder på Veksø station.
Ejerlaugets bestyrelse, samt
Rasmus, formand
